Hop til hovedindholdet

Spanielklubben Nordsjælland

Jagtlydighed og dirigeringskursus ved Thomas Stokke


Dato og tid

Søndag d. 19. september 2021 kl. 09:00 til 16:00

Tilmeldingsfrist

Lørdag d. 18. september 2021 kl. 23:55

Sted

Slangerup Skydebane, Hørup Skovvej 7, 3550 Slangerup Slangerup Skydebane
Hørup Skovvej 7
3550 Slangerup

Jagtlydighed og dirigeringskursus ved Thomas Stokke


Arrangementsbeskrivelse

Nu har du en enestående mulighed for, at blive undervist af en af nordens bedste hundefører og -træner. 

Thomas Stokke arbejder med jagtlydighed og dirigering i apportering via belønningsbaseret træning, som han også bruger på sine egne hunde. 
Han driver hjemmesiden og kursusvirksomheden http://www.klickerklok.se sammen med sin kone Fanny Gott.

En stor del af regionens trænere, gennemgik i 2018 Thomas Stokkes træneruddannelse i belønningsbaseret fuglehundetræning og underviser efter principperne på træningspladsen, med stor succes.

Kurset henvender sig til hundefører der er igang med at uddanne sin jagt- og eller prøvehund.
På kurset lærer du grundprincipperne i belønningsbaseret jagthundetræning med fokus på jagtlydighed og dirigering på en sjov måde, som du kan bruge uanset om du ønsker at deltage i prøver, på jagt eller som aktivering i hverdagen.
Det vil være et kriterie for deltagelse med din hund, at hunden kan foretage en almindelig apportering korrekt.

Hvis du lige har hentet din nye bedste ven hjem eller er i begyndelsen af apporteringstræningen, vil du få en masse værktøjer til dit videre arbejde ved at være observatør på dagen. Her får du alt teorien samt vist øvelserne i praksis via deltagerne med hund.

Så uanset om du har hund med eller ej, vil du blive fyldt op med gode værktøjer, øvelser og erfaring sammen med Thomas Stokke :)
 
Praktisk information:

Kurset foregår søndag d. 19. september fra kl. 9:00-16:00, på Slangerup Skydebane, Hørup Skovvej 7, 3550 Slangerup. 

Der er plads til 7 deltagere med hund og holder fyldes op efter "først-til-mølle".
I tilfælde af venteliste, forbeholder vi os retten til at give pladserne til medlemmer af Spanielklubben.

Der er ubegrænset pladser som observatør, uden hund.

Pris for deltagelse med hund: 900kr for SPK medlemmer og 1.100kr. for ikke medlemmer. Kriteriet for deltagelse med hund er, at hunden kan foretage en almindelig apportering korrekt.

Pris uden hund som observatør: 500kr. for SPK medlemmer og 600kr. for ikke medlemmer.

Prisen inkluderer forplejning hele dagen.

Ved spørgsmål kontakt Amanda Schultz på amanda.l.schultz@hotmail.com

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >